Kong Georgs Vej 57, Frederiksberg
Der er ofret stor opmærksomhed på et lille, men meget gennemarbejdet infill-byggeri på én af Frederiksbergs ældre og smalle veje, hvor gammelt har måttet vige pladsen for nyt
Af Jan Pasternak, BYGGERI NR. 8 2024
Areal: 3611 m2
Arkitekt: Holscher Nordberg Architecture and Planning og ETN Arkitekter
Bygherre: Lars Svendsen, Bonum Development
Entreprenør: Skagen Construction
Ingeniør: JI Engineering
"Det er jo et følsomt område, så der har været stillet store krav fra Frederiksberg Kommune til udformningen og kvaliteten af byggeriet, og det har også været en kompliceret byggeproces, som har krævet omhyggelig projektering og planlægning i alle trin"
Kong Georgs Vej, Frederiksberg
Som en naturlig del af en bys cyklus må ældre bygninger indimellem lade livet for at give plads til nyere, mere tidssvarende og typisk større byggerier. Det kan gøres mere eller mindre elegant, og nogle områder er da også mere følsomme end andre i forhold til den slags forandringer.
Således den smalle Kong Georgs Vej på den nordøstlige del af Frederiksberg tæt på grænsen til Nørrebro. Lige her, hvor de traditionelle boligkarréer ender og afløses af villakvarter, er der opført et nyt boligbyggeri som afløser for nogle mindre bebyggelser i form af to villaer og diverse baghuse og udhuse. Kvarteret er udbygget i perioden 1890-1914, og på grunden lå tidligere Skandinavisk Vaffelfabrik.
Det nye byggeri er et infill-byggeri, der har form som to selvstændige L-formede længer. Mod sydøst fuldender og lukker den ene bygning en eksisterende karré, mens den anden fortsætter og afslutter et større L-formet byggeri.
Mellem de to nye bygninger etableres en grøn plads, der samtidig fungerer som passage til Holger Danskes Vej, der løber parallelt med Kong Georgs Vej. Bebyggelsen rummer 37 boliger, og der er p-kælder under byggeriet.
Mansardtage og vaffelmurværk
Byggeriet er tegnet af Holscher Nordberg Architecture and Planning, der har ladet sig inspirere af klassiske Frederiksbergske boligbebyggelser.
Bygningerne fremstår som fem byhuse med hver deres egen bearbejdning i form af forskellige højder, forskydninger mellem volumenerne og nuanceret murværk. Hvert byhus er opbygget med tre elementer: En lodret facade, en vinklet tagflade og en karnap. Bydelens typiske mansardtage går også igen i byggeriet, der i højde og udformning møder de omgivende bygninger på nuanceret vis.
Der er arbejdet meget med murværket, der er opmuret med lyse genbrugssten i forskellige farvetoner. Med reference til den gamle vaffelfabrik er flere af facaderne mure i ‘vaffelmønster’, hvor hver anden sten i hvert andet
skifte er tilbageliggende. Ifølge en murer på stedet er det en metode, der tager omkring 60 % længere tid at udføre, og som kræver stor erfaring og godt øjemål, ikke mindst fordi genbrugsstenene absolut ikke overholder strenge modulmål.
En stor del af stenene stammer i øvrigt fra de nedrevne byggerier på grunden.
Tagfladerne er beklædt med skærmtegl i en lidt mørkere farve, lagt på klink. Arkitekturen er dog ikke udelukkende tilbageskuende. De høje, smalle vindues- og døråbninger er omkranset af en smal betonkant, mens altanerne består af en ganske tynd betonskive med værn i et tyndt krydsmønster. Vinduerne har rammer og karme i massivt egetræ.
Kompliceret byggeri
Det færdige byggeri fremstår kompliceret, men meget helstøbt, og ifølge entreprenøren har det da også været en krævende proces at gennemføre byggeriet, ikke mindst fordi de trange forhold giver meget lidt plads til byggepladsen.
Der er fuld kælder under hele området, også mellem bygningerne, så både bygninger og pladsen er opbygget på en 60 cm tyk betonbundplade nederst i kælderen, som det krævede en hel dag og 80 lastbiler med beton at støbe. 15 jordankre sikrer kælderen mod opdrift ved eventuelle grundvandsstigninger.
– De nederste to etager i hver bygning er traditionelt opbygget med huldæk og bagmurselementer, men længere oppe bliver det mere kompliceret – ikke mindst der, hvor de skrå tagflader møder facaderne i hjørnerne. Her er konstruktionerne en blanding af elementer, præfabrikerede stålkonstruktioner og in situ støbte konsoller, der i nogle tilfælde nærmest skulle monteres samtidig, så de forskellige elementer kunne støtte hinanden, fortæller Henrik C. Larsen.
De elegante altaner i højstyrkebeton har også været en udfordring. De er opbygget med en indre del, der er lige så lang som den udkragede del. Den indre del har krævet, at der blev skåret ud i huldækkene, så der kunne etableres armering og fastgørelser til sammenstøbningen, således at den samlede konstruktion får en solid bjælkeeffekt. Den samlede gulvopbygning er kun 20 cm tyk, og der skulle også afsættes plads til isolering, gulvvarme og gulvbelægning.
